En fantastisk historie om

Den gamle kro

1937 til i dag

Væggene skal tale igen

Den gamle kro har eksisteret siden 1937 i den ikoniske ejendom fra 1683, der ifølge Stadsarkivet uden tvivl er endnu ældre. Man mener, at der tidligere har ligget en gammel gård.

Kroen består af to bygninger i Overgade og Nedergade samt en gårdhave, som har været brugt af tidligere beboere.

Ejendommen har været bygget om flere gange, ligesom den også har været brugt til forskellige formål gennem årene. Der har blandt andet været bageri, værtshus, skomager og grønthandler foruden restaurant.

I 1937 købte tobaksfabrikant Erik Stokkebye ejendommen, og han restaurerede den til det nuværende udseende. Konditoriet, fra 1874, blev omdannet til en restaurant med navnet Den Gamle Kro. Siden har skiftende restauratører holdt til i kroen.

I 1960’erne fik man sig en overraskelse, da man gravede ud til en kælder, som i dag er Munkekælderen. Man fandt nemlig levn fra en ældre rødstensbygning med kampestensokkel og tøndehvælvinger.

Vores mål med kroen, er igen at få væggene til at tale. Vi vil tage kroen tilbage til det oprindelige og modernisere den med respekt for historien og alle minderne, den bærer på.

En hyldest til de klassike retter

Klassisk mad i moderne indpakning

Restauranten er en hyldest til det danske og klassiske køkken.
Køkkenet serverer hjemmelavet klassisk mad med et nutidigt twist, og forsøger at løfte Den Gamle Kro ind i et mere moderne samfund.

Med respekt for historien forsøger vi at lave moderne klassisk mad.
Vi har stor fokus på kvalitet, smag og bæredygtighed, og maden tilberedes med personlighed og i husets bedste ånd.

Kom forbi

Mød vores dejlige personale

Personalet på Den Gamle Kro er hjertet i forretningen.
Et godt samarbejde og motiverede ansatte er grundstenen for en sund forretning.
Vores filosofier, at man opnår dette hvis medarbejderne føler de har et job, som skaber værdi for dem.

Vi stræber efter, at arbejdet skal give mening i medarbejderens liv.
Vi stræber efter, at alle er glade, når de møder på arbejde lige såvel som uden for arbejdet samt er motiverede for et godt samarbejde.
Hver og én har en stor betydning for kroen.

Kom forbi kroen og hils på.

Afbestillingsregler ifm. selskaber

Afbestilling og ændring i antal samt menu:

  • Endeligt antal angives senest 10 dage inden dato for afviklingen af det bestilte arrangement.
  • Ændringer til menu angives senest 10 dage inden dato for afviklingen af det bestilte arrangement.
  • Afbestilling af et selskabsarrangement på 12 personer og derover, skal rettidigt ske skriftligt senest fire uger inden dato for afviklingen af det bestilte arrangement.

 

Krav på godtgørelse ved afbestilling af hele selskabsarrangementet eller reduktion på mere end 10 pct.:

  • Til og med 6 døgn før afvikling af det bestilte arrangement kan vi kræve en godtgørelse, der svarer til 50 pct. af prisen for de afbestilte ydelser.
  • Senere end 6 døgn før afviklingen af det bestilte arrangementet kan vi kræve en godtgørelse, der svarer til 75 pct. af prisen for de afbestilte ydelser.
  • Vi kan kan ved forevisning af regning kræve, at gæsten ved rettidig afbestilling betaler for ydelser, der ikke kan afbestilles, f.eks. musik, kontorartikler, apparatur og lignende.